Hvorfor flere fravælger superwash – tanker om hud, holdbarhed og hensyn til planeten

Superwash-behandlet garn. Det lyder smart, ikke? Et uldgarn, der kan vaskes i maskine uden at filte, og som holder formen – hvad er der ikke at elske?

Men med øje for både bæredygtighed og hudens velvære, har mange for længst valgt superwash fra. Ikke fordi det er farligt, men fordi det ikke passer med de værdier, man strikker efter – og måske heller ikke med dem, du har.

Hvad er superwash egentlig?

Superwash-garn er uld, der er behandlet, så det ikke længere filtrer ved vask. Det lyder genialt, især hvis man vil undgå håndvask og uheld i vaskemaskinen. Men behandlingen kræver to ting:
    1.    Uldfibrene dækkes med en tynd film af plastik (ofte polyamid eller polyester).
    2.    Uldens naturlige skæl (de små mikroskæl, der får uld til at filte) fjernes eller glattes med kemikalier.

Resultatet? Garnet bliver glattere, mere glansfuldt – men også mere kunstigt og mister nogle af uldens mest fantastiske egenskaber.

Plastik mod huden – hvad betyder det egentlig?

Når du strikker med superwash, arbejder du ikke længere med et rent naturmateriale. Du arbejder med en plastindpakket version af uld.

For nogle er det måske uden betydning. Men for os, der elsker at mærke de naturlige fibre mod huden – som kan mærke forskellen på ægte, åndbar uld og et “behandlet” produkt – så føles superwash bare… forkert.

Uld er temperaturregulerende, selvrensende, åndbart og antibakterielt. Når det dækkes af plastik, forsvinder meget af det magiske. Pludselig sveder man mere. Garnet isolerer dårligere. Og huden – især babyhud – kan reagere på det unaturlige lag.

Miljøbelastningen – vi strikker for kærlighed, ikke for mikroplast

Superwash-behandling er ikke bare et spørgsmål om komfort – det er også et klimavalg.
Produktionen kræver:
    •    Store mængder vand og kemikalier.
    •    Energikrævende processer.
    •    Og ikke mindst: Garnet udleder mikroplast ved vask.

Hver gang du vasker en superwash-trøje, skylles små plastpartikler ud i vandmiljøet. De forsvinder ikke – de ender i havene, i fiskene og i sidste ende… i os.

Når vi vælger ubehandlet uld, vælger vi samtidig at støtte en mere bæredygtig tekstilproduktion, hvor færre ressourcer går til spilde, og hvor materialet kan nedbrydes naturligt. Det føles godt i hænderne – og i hjertet.

Men hvad så med vasken? Skal vi så aldrig kunne vaske uld igen?

Nej – det handler ikke om at gøre det besværligt. Det handler om at vælge kvalitet frem for nemhed.
Der findes masser af smukke, ubehandlede uldgarner, som kan vaskes nænsomt i hånden – eller på uldprogram i maskine med uldsæbe.

Og ærligt – når vi bruger timer på at strikke noget smukt, hvorfor så ikke behandle det med den respekt, det fortjener?

Derfor fravælger mange superwash – og måske du også vil
    •    For miljøets skyld: mindre mikroplast og mindre kemisk behandling
    •    For uldens skyld: at bevare dens naturlige egenskaber
    •    For hudens skyld: at give kroppen kontakt med naturen, ikke plastik
    •    Og for kærligheden til det ægte, det enkle og det æstetiske